af Psykoterapeut Christine Sanchez | 3. april 2018
Gennem tiden har jeg haft mange mennesker inde med stresssymptomer, som uro i kroppen, angst, søvnbesvær, koncentrationsbesvær, ked af det, lydfølsomme m.m.
Det er en forfærdelig tilstand, at være i når du er stresset. Kroppen er konstant i alarmberedskab og man kommer hurtigt ud i situationer, hvor man føler sig utryg og urolig.
Et af symptomerne er også at du reagerer volds omt på stimuli og du vil opleve at reagere på situationer med uro og usikkerhed, som du før sagtens kunne tackle.
Du bliver fx urolig ift at skulle holde et oplæg eller bare det, at have aftaler med dine venner kan bringe uroen og usikkerheden frem.
Stress opstår som resultat af akkumulerede situationer som kroppen har anset for belastende. En belastning kan ses som den ekstra sten der puttes i rygsækken. For hver situation som kræver ekstra af dig tillæges en sten i rygsækken. Til sidst er rygsækken så tung at du får svært ved at bevæge dig fremad, selvom du stadig forsøger.
En af grundene til, at stress kommer så langt ud og symptomerne bliver så voldsomme er at stort set alle med stress har meget svært ved at acceptere deres situation og virkeligheden. Jeg hører ofte meninger som ”jamen jeg har altid kunne besøge mine venner, så det giver ikke mening, ikke stadig at gøre det”, ”jeg har altid nemt kunne holde oplæg og min chef regner med mig, så det skal jeg bare”, ”jeg burde ikke blive så stresset over, at skrive en aftale mere ind i min kalender”
Stressramte har det med hårdnakket, at holde fast i hvad de burde kunne og skulle, men det hjælper IKKE, tværtimod. Hvis du bebrejder dig selv og banker dig selv i hovedet for at være forkert giver du bare dig selv en ekstra ”sten i rygsækken”.
Der er dog en god grund til, at man tænker på denne måde, da det som føles i kroppen ikke arbejder sammen med den måde du tænker på under stressbelastninger.
Sagt på en anden måde, så handler kroppen instinktivt på ”fare” hvilket ikke har forbindelse til den måde du tænker om ”faren” på.
Du har brug for, at genopbygge dig selv, og finde hen til et liv med mindre stress både ift. arbejde og kæreste/familierelationer. Til dette har du brug for klarhed over 4 områder i dit liv.
I denne artikel vil jeg sætte fokus på, hvad du kan gøre for at blive bedre til at lytte til kroppens signaler.
Kroppen fortæller os konstant, hvordan den har det, men vi er rigtige dårlige til at respektere og lytte til den! Det kan være tegn som hovedpine eller ondt andre steder i kroppen, svimmelhed, snurrende fornemmelse i kroppen, kvalme og mange andre tegn.
Det vi gør er typisk at tage et par hovedpinepiller eller anden stimulering for at dulme signalerne.
Begynd i dag på at rette ny opmærksomhed mod kroppens signaler. Gå på opdagelse, når din krop viser dig fysiske fornemmelser. Hvis du fx får hovedpine, vær da åben overfor grunde hertil og se om du kan gøre noget for at afhjælpe. Lær at respektere signalerne gennem venlighed overfor dig selv.
Vi er så vant til at være i vores hoveder. Konstant forsøger vi, at udtænke fremtiden eller være frustrerede over fortiden. Men vi glemmer at være i nuet, hvor nærværet med os selv og andre finder sted. Hvor lang tid er det siden, du sidst tog dine sko og strømper af og tog dig tid til at mærke det våde græs under dine fødder eller lod et stykke chokolade smelte på tungen? Øjeblikkene ligger lige foran os, men vi glemmer at stoppe op. Vi glemmer at være nærværende med os selv og har i stedet typisk travlt med, hvad vi selv og andre forventer af os.
Vi har brug for at kigge indad og turde være sammen med os selv. Turde slippe kontrollen og være sammen med den ro og styrke som findes der.
Ved hjælp af meditation eller Mindfulness kan vi øve vores nærvær og rummelighed overfor os selv.
Start med at finde et roligt øjeblik på dagen, til dig selv. Eventuelt inden du lægger dig til at sove, hvor du blot starter med at sætte 5-10 min. af til nærværet med dig.
Begynd med at sætte fokus på dit åndedræt. Uden du prøver at styre det, men blot er med det som det er. Det kan være du oplever det svært, at holde fokus, og at tankerne begynder at vandre. Men lige præcis dette er øvelsen i Mindfulness – at vise nysgerrighed for, hvornår din opmærksomhed flytter sig fra der, hvor du har sat dit fokus til feks hvad du skal spise til aftensmad eller andet. Hav tålmodighed og accept af dette og flyt så roligt dit fokus tilbage til åndedrættet og hold det der, så længe du kan og indtil næste gang du opdager opmærksomheden et andet sted end på åndedrættet. Træk da igen venligt opmærksomheden tilbage til dit fokuspunkt.
God fornøjelse ?
Kærlig hilsen
Christine Sanchez